Cykling og Løb

Jeg startede cykling for mange år siden, og startede med at cykle ca. 25 km. og var pave stolt over at have kørt så langt 🙂
Men som tiden gik blev turene længere og på et tidspunkt meldte jeg mig ind i cykelklubben Aars Trim Motion og herefter kørte vi mellem 70 km og 90 km 2 gange om ugen.
Jeg har deltaget i en del cykelløb, bla. Nordjylland Rundt - Fjorden rundt Hobro - Jette løbet Suldrup - Knaber løbet Ålestrup og en hel del flere, men jeg har desværre ikke så mange billeder fra løbene.
Jeg begyndte at løbe ca. samtidig og her udviklede distancen sig også hen over tiden, i nogle år løb jeg sammen med løbeklubben og løb en 10 km rute, et par gange om ugen.
En lørdag løb jeg til nabobyen Haubro og tilbage igen, ad den gamle banesti, en tur på ca. 14 km.
Lørdagen efter løb jeg turen igen, men løb så en anden rute hjem, hvilket fik distancen op på ca. 17 km.
Lørdagen efter besluttede jeg mig for at løbe denne tur igen og så lige slutte af med at løbe Boulevarden rundt, hvilket fik turen op på 22 km. Det skulle jeg så ikke have gjort, min grundlæggende træning var ikke god nok, så da jeg havde løbet de 20 km. begyndte jeg at få ondt i mine knæ, det gav mig en skade som gjorde at jeg måtte indstille løb i ca. 2 måneder. 🙁

Nordjylland Rundt 2004 Sammen med Erik Esmann

Nordjylland Rundt 2009 Sammen med Erik Esmann

Jetteløbet 2009

2014 I en del år cyklede vi MTB i Aars skoven, hver tirsdag aften, hvor vi startede fra Aars svømmehal.

2015 Fjorden rundt Hobro

2015 Her er der lidt hygge i løbeklubben efter det årlige Louns løb.

2004

Min Cykeltur til toppen.

Jeg havde medbragt min mountainbike på ferien til Millstater Søen i Østrig, og en dag besluttede jeg mig for at køre en tur til toppen af en bjergtop, uden at jeg havde gjort mig en reel forestilling om hvor langt der i virkeligheden var. Jeg medbragte en vandflaske og en colaflaske fyldt med vand, så gik det vel. 🙂

Efterhånden som jeg kom lidt opad fik jeg en fornemmelse af at turen nok var lidt længere end jeg havde regnet med. Som du kan se, var der en fantastisk flot udsigt.

Her er jeg så nået til toppen, bjerget var ca. 2.300 mtr. højt og der var ca. 30 km. derop, så det var hård slid. Jeg fandt heldigvis nogle vandløb hvor jeg kunne fylde vandflasken, ellers var jeg hurtigt gået kold. Jeg fyldte flasken 6 gange, dvs. jeg drak 8 flasker vand.
Her er en fantastisk udsigt og det er lidt specielt at gå på toppen med udsigt ned til begge sider af bjerget. Turen ned, tog til gengæld ikke særlig lang tid, her var jeg mest bekymret for om bremserne kunne holde. Turen varede ca. 5 timer.

 

2019 Jeg har i mange år cyklet en del i Østrig, i forbindelse med min sommerferie ved Faaker See. Herunder er der lidt billeder fra nogle af de ture jeg cyklede i 2019, sammen med Jette.

Cykeltur til Augsdorf kro hvor vi spiste frokost.

Cykeltur til De røde parasoller ved Arnoldstein.

Cykeltur til Italien, Slovenien og retur til Østrig.

Cykeltur omkring Millstater See.

Cykeltur til Ossiacher See.

Cykeltur til Voerter See.

Herunder er der nogle af de ture vi cyklede, i Østrig, i 2015.