Oplevelser år 1985

I 1985 fik vi vores første datter Maria, hun blev født på Farsø sygehus den 28 Februar.

Maria´s dåb

Babytræf, gruppen af mødre har efterfølgende mødtes i over 20 år.

Julen 1985 blev holdt hos os sammen med mine forældre, Mary og Carlo.

Heruinder ses 2 af de både jeg har haft.

Det var også året hvor min lillebroder John, blev handelsstudent.

I 1985 blev jeg inviteret på duejagt i Frastrup hos min broder Arne Segerstrøm, Arne går ikke selv på jagt, men han har en lille landejendom, hvor der også var chancer for duetræk. Jeg var lige ankommet og på vej ud i marken, langs en tjørne hæk, da der pludselig fløj en due ud fra træerne - et hurtigt sving med geværet og et velplaceret skud, fællede duen - men en tanke slog mig forsent, at den kunne have unger i en rede i hækken. Efter en kort søgen viste det sig at der var en rede, jeg kravlede op i træet og fandt 2 små dueunger i reden. Det var afslutningen på min duejagt det år, og jeg har iøvrigt ikke dyrket meget jagt siden da. Jeg tog dueungerne med mig hjem, jeg havde besluttet at jeg ville opfodre dem. Herunder er der billeder fra den tid hvor jeg blev betragtet som duemor af de to unger.

Det er nu, efterhånden flere år siden jeg har været på jagt. Jeg har ikke længere hund og har heller ingen jagtrevir at gå på og jeg har solgt alt mit jagt udstyr, så tiden bliver prioriteret anderledes i dag, men jeg savner stadig de dejlige Augustmorgner med duejagt. Duejagten er nu flyttet længere hen på året og det skyldes selvfølgelig at duerne får flere kuld unger, så sidste kuld i nogle tilfælde ikke er flyvefærdige før midt i september.

I 1985 fik jeg tilbudt jobbet som salgschef for både Håndværks og  Auto afdelingen, hos Berner Danmark, hvilket jeg sagde ja tak til.