Oplevelser år 1984

Dette var året hvor vi rejste en tur til Kreta, dette var en lidt anderledes tur, set i forhold til spanien. Der var ikke det presseri når man kikkede på en vare i en forretning. Vi rejste fra Billund.

Herover ligger min første båd, en Mopa som jeg hentede på Sjælland. Her er vi ude for at fiske skrubber, og jeg er ked af at indrømme det, men Putte fangede flest.

Herunder sidder salgsgruppe Nord, i Berner håndværker afdeling og slapper af, efter at vi har haft salgsmøde på restauranten på Skive lystbåd havn.

På billedet er det fra venstre sælger Nordjylland Mogens Madsen, sælger Vestjylland Finn Henriksen, sælger Thy Jan Gammelgaard, Sælger Midtjylland Hugo Hald og mig selv yderst til højre.
I 1985 fik jeg tilbudt jobbet som salgschef for både Håndværks og  Auto afdelingen, hvilket jeg sagde ja tak til.